Bestil en pakke med tre smukke skovbeviser. Beviserne i A5 og er en oplagt hilsen til fødselaren eller værtinden med løftet om mere skov. Kortene har tryk på både for- og bagside, men der er plads på bagsiden til, at du kan skrive din egen hilsen.

Når du køber kortene, frikøber du samtidig 15 m2 urørt skov. Det fremgår af kortenes bagside. Vi vil inden 2020 sikre 500 hektar god gammel skov i Danmark. For under to procent af de danske skove er sikre, urørte fristeder. Det er alt for lidt til at sikre gode levesteder for alle de mange sjældne dyr og planter, der lever i skovene. Med vinterskovbeviserne kan du kan være med til at vende udviklingen.

Om motiverne

Egetræet er et symbol på biologisk mangfoldighed og varighed. I Danmark er egetræet levested for flere organismer – særligt insekter – end noget andet træ. Mere end 1000 forskellige planter, dyr og svampe er knyttet til egetræet, som giver mad, støtte og husly. Med en alder på op til 1600 år er egetræet det ældste levende væsen i Danmark.

Bruden er Danmarks mindste rovdyr. Faktisk er den så lille, at den kan jage mus nede i musenes gange. Bruden findes over det meste af Danmark og har været her i virkelig mange år. Den lever dog ret ubemærket liv.

Enebær bruges ofte som prydbusk i parker og haver, men den er faktisk naturligt hjemmehørende på sandjord, hvor den kan danne store krat – og skabe julestemning året rundt. Den er nemlig stedsegrøn og nålebærende ligesom juletræet. Den smukke enebærkvist vil uden tvivl pynte i enhver postkasse hele vinteren.

Motiverne er tegnet af Bettina Lehmann.

Praktisk

Kortene pakkes og sendes indenfor to hverdage efter bestilling. Kortenes sendes med PostNord som almindelig post – det vil sige med op til fem hverdages leveringstid.

Ønsker du at købe flere end tre, kan du skrive til ms@ddnf.dk eller ringe på 2481 7747.  7747

Tilmeld nyhedsbrev

Få spændende nyheder og følg med i vores naturprojekter - tilmeld dig nyhedsbrevet gratis her.