Bøtøskoven

Den Danske Naturfond har siden 2017 forvaltet et naturområde – Bøtøskoven – ved Marielyst på Falster.

Bøtøskoven

Den Danske Naturfond købte i marts 2017 den nordlige del af Bøtø Plantage – nu kaldet Bøtøskoven – på Falster. Fonden har siden da sammen med Guldborgsund Kommune arbejdet på at forbedre naturforholdene i skoven. Mange områder med nåletræ er blevet fjernet, så skoven nu er mere lys og åben. Det skal bl.a. give bedre levevilkår for de mange sommerfuglearter i området samt fugle og flagermus. Der er nu udsat kvæg og vildheste, som skal stå for naturplejen.

Området ved Bøtø ligger centralt på trækruten mellem Skandinavien og Mellemeuropa og har derfor stor betydning for trækkende fugle, flagermus og sommerfugle. Og her på Danmarks absolutte sydspids kan man i skoven finde flere sjældne arter fra syd, som her har nogle af deres nordligste forekomster eller som kun lejlighedsvis kommer til Danmark. Det gælder for eksempel dagsommerfuglen sort ildfugl, der her i landet kun yngler på diget ved Bøtøskoven og på nogle lysninger i skoven.

Bøtøskoven er på 153 ha. Området blev tilplantet for cirka 100 år siden. Formålet var dengang bl.a. at beskytte de inddæmmede områder i Bøtø Nor mod sandflugt. De gamle skovfyr i skoven stammer fra den oprindelige tilplantning og er derfor over 100 år gamle.

Naturgenopretning

Skoven ved Bøtø skal udvikle sig til et varieret, åbent skovlandskab med gamle træer og buske, lysninger og vådområder og også åbne områder med enge og overdrev.

Mange områder med nåletræ er blevet fældet, men de gamle fyrre- og birketræer i området er bevaret. De gamle træer skal give opholdssteder for flagermus, men vil også give rum til svampe, insekter og hulrugende fugle. Det åbne skovlandskab med løvtræer og gamle skovfyr blandet med enge, overdrev og mindre lysninger skal give bedre levevilkår for en lang række dyre- og plantearter bl.a.de sjældne sommerfugle i området. Plejen af området sker ved naturens egne naturplejere. Området afgræsses nu af kvæg og vildheste. Det skal sikre, at de åbne områder i skoven ikke gror til igen.

Skoven ligger lige op til sommerhusområdet ved Marielyst. Det er derfor også et vigtigt formål med projektet at give publikum adgang og skabe flere naturoplevelser, uden at det går ud over naturen. Området er indhegnet, men der er opsat låger og færiste, så publikum kan færdes i området. Flere steder er der også lavet gangbroer over de mest våde områder.

Vildhestene

Siden nov. 2017 er der udsat vildheste i Bøtøskoven af racen konik. Konikheste har deres oprindelse i Polen. Konikheste har man avlet på, så de ligner den oprindelige, vilde, europæiske hest – tarpanen, som uddøde omkring år 1900. Konikheste findes i dag i flere europæiske naturreservater og er fritlevende i skovområderne ved grænsen mellem Polen og Hviderusland.

I Bøtøskoven er der i 2 omgange udsat konikheste. Hestene kommer fra et naturreservat i det nordlige Tyskland. Hestene skal sammen med kvæg gå ude hele året og sikre naturplejen. Ved at æde opvækst af buske og træer skal dyrene forhindre, at arealerne gror til igen og der fastholdes den rigtige balance mellem åbne græsarealer og områder med skov.

Ved årskiftet 2019/2020 består hesteflokken i Bøtøskoven af 15 dyr.

Unik beliggenhed

Med den meget sydlige placering – og sin beliggenhed i forhold til trækruterne – kommer der her ofte arter, som er sjældne. Og når vi en gang imellem – især i varme perioder – oplever invasioner af insekter fra sydøst, er området ved Bøtø et af de første steder, de lander. Derfor kan man her finde flere, sjældne, ynglende arter. Og under fugletrækket kan man møde rastende spurvefugle i tusindvis i skoven og se ænder, gæs, traner og vadefugle, som søger føde i de nærliggende vådområder.

Særlig lokalitet for sommerfugle

På grund af den sydlige placering og det tørre klima har området en helt særlig betydning for dagsommerfugle. På en varm sommerdag kan der ses mange arter af sommerfugle på diget og i skoven, og det gør området til en af de bedste sommerfuglelokaliteter i Danmark. Derfor er der nu skabt flere åbne områder og lysninger i skoven. Det skal sikre flere levesteder for sommerfuglene. I området er der sjældne arter som:

Sort ildfugl

Arten er udbredt på halvtørre overdrev i dele af Europa og Asien. Den har sit eneste kendte yngleområde i Danmark ved Bøtøskoven, der således ligger på artens nordgrænse. Larverne lever på planterne almindelig syre og rødknæ.

Spejlbredpande

Arten findes spredt i Europa. Efter ikke at være registreret i Danmark i over 20 år blev arten set igen på Møn i 2010, og i 2012 blev en stor bestand opdaget i Bøtøskoven. Larverne lever på forskellige græsser og findes på enge og overdrevsarealer.

Violet perlemorsommerfugl

Arten er i Danmark kun set på diget ved Bøtøskoven, hvor den blev registreret i 2003. Denne bestand menes at stamme fra dyr, der var blæst over Østersøen fra syd. I årene efter blev der set mange eksemplarer, men siden 2006 er den ikke observeret. Larverne lever på forskellige arter af viol eller stedmoderblomst.

Ved at genskabe flere områder med overdrev, enge og lysninger i skoven vil de sjældne sommerfuglearter få bedre levevilkår og flere arter vil forhåbentligt kunne genindvandre. Mange af de danske sommerfuglearter er generelt i tilbagegang, fordi der mangler skovlysninger og overdrevsarealer.

Sjældne fuglearter

Bøtø får besøg af en lang række fuglearter, og flere sjældne arter yngler i og ved skoven.

Rødtoppet fuglekonge

Den rødtoppede fuglekonge havde tidligere et af sine få ynglesteder i landet i Bøtøskoven men er nu blevet mere almindelig. Den lever ofte i blandskov med nåletræer og løvtræer. I skoven ved Bøtø yngler den i den nordlige del ved digegraven. Dette område friholdes derfor for rydninger.

Sortstrubet bynkefugl

Arten er en meget sjælden ynglefugl i Østdanmark, men på diget foran skoven ved Bøtø er der en lille, fast bestand.

Andre arter

Udover fugle og sommerfugle huser Bøtøskoven også andre spændende arter. Helt nye arter begynder endda at indfinde sig i skoven.

Rugilus angustatus

I en flisbunke i Bøtøskoven fandt samlingsassistent på Zoologisk Museum, Jan Pedersen, i august 2018 en for Danmark ny billeart – Rugilus angustatus. Det er en 6-7 mm stor rovbille. Arten er tidligere fundet i Nordtyskland og Sverige, men betegnes begge steder som sjælden.

Tilmeld nyhedsbrev

Få spændende nyheder og følg med i vores naturprojekter - tilmeld dig nyhedsbrevet gratis her.