Den Danske Naturfond: Årsrapport for 2017

Naturfondens årsrapport for 2017 er udkommet. Heri kan man blandt andet læse ledelsens beretning om det forløbne år og årsregnskabet.

I 2017 har Den Danske Naturfond offentliggjort sine første større projekter på Falster, i Sønderjylland, i Vadehavet og i Mols Bjerge på Djursland. Det samlede investeringsbudget for de fire projekter er på ca. 60 mio. kr. Samtidigt har fonden udloddet en pulje på 15 mio. kr. målrettet lokale naturprojekter.

Alle større projektaktiviteter udføres i samarbejde med lokale projektpartnere, som leverer et markant og betydningsfuldt bidrag, der muliggør et aktivitetsniveau i fonden, som ikke ellers ville have været muligt. Fondens kontakt og dialog med samarbejdspartnere og interessenter vurderes i det hele taget at være god og konstruktiv både lokalt og nationalt.

Også fondens økonomiske situation vurderes at være tilfredsstillende med et positivt afkast af fondens kapitalanbringelse og et overskud på fondens drift. Samlet set er værdien af fondens aktiver øget til ca. 750 mio. kr. med udgangen af 2017.

Læs hele årsrapporten for 2017