Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Mols Bjerge Nord

Mols Bjerge Nord

Naturfondens køb af tre naturarealer i Mols Bjerge skal sikre, at værdifulde overdrev og heder med sjældne arter som opret kobjælde og foranderlig blåfugl kan få det bedre. De nye arealer er en del af et samlet naturareal på over 80 hektar, der ligger direkte op til de andre store naturområder i Mols Bjerge. Dermed er der nu taget et ekstra skridt mod at udvikle større, sammenhængende natur i Danmark.

Mols Bjerge er et nationalt og internationalt værdifuldt naturområde med et af Danmarks mest kuperede og varierede landskaber. Det kuperede landskab med et særligt tørt og solrigt klima, byder på lysåbne overdrev og næringsfattig jordbund, der giver rum for mange sjældne arter. Området er blandt de områder i Danmark, der huser flest sjældne og truede arter. Omkring 600 forskellige blomsterplanter og 60% af Danmarks insektarter er blandt andet registreret her.

Naturarealerne i Mols Bjerge er flere steder fragmenterede og adskilt af hegn, marker og plantager. En af de største udfordringer for de truede og sjældne arter er netop for små og for spredte levesteder. Formålet med projektet i Mols Bjerge Nord er at samle fragmenterede molsarealer på tværs af ejergrænser og skabe et større sammenhængende område med værdifuld natur. En mere sammenhængende naturpleje i en større indhegning vil øge muligheden for høj naturværdi i hele området med forbedrede levesteder og øgede spredningsmuligheder.

Om projektet

Som led i realiseringen af projektet har Den Danske Naturfond erhvervet arealer på i alt ca. 45 hektar inden for projektområdet på godt 80 ha. De øvrige arealer ejes af to private lodsejere og Naturstyrelsen. Den Danske Naturfond er gået sammen med de øvrige lodsejere og Nationalpark Mols Bjerge med et mål om at skabe et unikt naturområde på tværs af ejergrænser.

Projektet er dermed også nyskabende, da synergien ved at flere parter arbejder sammen udnyttes. Dertil kommer, at projektet bidrager på to væsentlige områder til Nationalpark Mols Bjerges vision om naturudvikling i området. For det første er det projektets mål at konvertere dyrkningsarealer med stort naturpotentiale til ny overdrevs- og hedenatur. For det andet vil det skabe mere sammenhængende natur.

Projektområdet

Projektområdet ligger vest og nord for Femmøller og har et samlet areal på godt 80 ha. Der er tale om en mosaik af beskyttede naturarealer, plantager og brakmarker. Området indeholder bl.a. nogle meget blomster- og insektrige arealer med et højt naturpotentiale. Her er f.eks. observeret mange sjældne sommerfuglearter, som foranderlig blåfugl, argusblåfugl og markperlemorsommerfugl. Dertil kommer 2 bestande af den sjældne plante og nationale ansvarsart opret kobjælde.

Artsrigdommen på de nordlige og nordøstlige skråninger i projektområdet var bemærkelsesvis høj i ca. 1972-3, da Århus Amt kortlagde naturkvaliteten i forbindelse med Mols Bjerge-fredningen (Anon 1978), faktisk et af Mols Bjerges artsrigeste overdrev. Floraen når i dag ikke disse højder, men bør derfor have et hvilende potentiale.

Udover at sikre levestederne for de sjældne arter, der allerede lever i området, ønsker man i dette nye projektsamarbejde at skabe nye levesteder for andre særlige arter som humlerovbille, mariehøneedderkop og sommerfuglen kommabredpande.

Område for særlige og truede arter

Mols Bjerge har et efter danske forhold tørt og varmt klima. Jordbunden er mange steder sandet, næringsfattig og stærkt kuperet. Derfor har området flere steder ikke været egnede til opdyrkning og er blevet langvarigt fastholdt som lysåbne af en ekstensiv græsningsdrift. De særlige og truede arter tåler ikke opdyrkning og findes i dag kun på eller i umiddelbar tilknytning til de stærkt kuperede arealer.

Opret kobjælde

Arten er knyttet til områdets tørre bakkelandskab, som ikke har været under plov, og dens forekomst i Mols Bjerge er af national betydning. Navnet kobjælde kommer muligvis fra, at blomsterne ligner en kobjælde, der er en lille klokke, der hænges om halsen på fritgående køer, som man kan høre, hvor de er.

Opret kobjælde er en blandt tre danske kobjælde-arter. Den mest udbredte er nikkende kobjælde, herefter kommer opret kobjælde, der findes hist og her især i Jylland og er i øvrigt meget sjælden, og så endelig vår-kobjælde, der er meget sjælden. I alle tilfælde har arterne været i tilbagegang nationalt i takt med, at deres levesteder er blevet stadigt mindre og usammenhængende.

I foråret 2017 er der registreret 2 bestande af opret kobjælde i projektområdet.

Argus- og foranderlig blåfugl

De to sommerfuglearter lever på heder, klitter og tørre overdrev med kort vegetation og varme mikroforhold. De findes hist og her i Danmark, med flest lokaliteter i Jylland, men er i tilbagegang fordi mange af deres levesteder er forsvundet. Argusblåfugl er nationalt rødlistet som sårbar (VU), mens foranderlig blåfugl er rødlistet næsten truet (NT). Larverne lever fortrinsvis på lyng og ærteblomstrende planter.

Begge arter er registreret i projektområdet og ved at genskabe flere lysåbne hede- og overdrevsarealer vil sommerfuglene få bedre levevilkår.

Humlerovbille

Arten er en blandt en lang række sjældne dyrearter, som har Mols Bjerge som et af de vigtigste nationale levesteder. Humlerovbille har sin nordgrænse i det sydlige Sverige, men findes ellers vidt udbredt, men sjældent, ned igennem Europa. Den har været i kraftig tilbagegang i næsten hele udbredelsesområdet og er i dag rødlistet i de fleste lande. Humlerovbille er i nyere tid fundet på en række lokaliteter spredt over det meste af Danmark, men er stadig sjælden. Eftersom arten er specifikt knyttet til gødning og aktiv allerede midt i april, stiller den bl.a. krav om, at dyrene kommer tidligt på græs.

Selvom der er tale om en rovbille, ligner den en humlebi, deraf navnet humlerovbille. Dette er højst sandsynligt en form for camouflage for enten ikke at blive ædt eller snyde byttedyrene.

Et nyfund i maj 2017 af humlerovbille lige op af naturfondens arealer, understøtter det meget sandsynlige i, at arten vil indvandre til projektområdet, hvis den ikke allerede er der. Det er derfor vigtigt at sikre en gødningstilførsel tidligt på året.

Læs mere