Bøtø Plantage

Bøtø Plantage

Den Danske Naturfond købte i marts 2017 den nordlige del af Bøtø Plantage på Falster. Fonden har siden da sammen med Guldborgsund Kommune arbejdet på at forbedre naturforholdene i skoven. Mange af de tætte og mørke nåletræområder er blevet fjernet, så skoven nu er mere lys og åben. Det skal give bedre levevilkår blandt andet for de mange sommerfuglearter i området samt fugle og flagermus. Der er nu udsat kvæg og vildheste, som skal stå for naturplejen.

 

Området ved Bøtø på det sydlige Falster ligger centralt på trækruten mellem Skandinavien og Mellemeuropa og har derfor stor betydning for trækkende fugle, flagermus og sommerfugle. Og her på Danmarks absolutte sydspids kan man i skoven finde flere sjældne arter fra syd, som her har nogle af deres nordligste forekomster eller som kun lejlighedsvis kommer til Danmark. Det gælder fx dagsommerfuglen sort ildfugl, der her i landet kun yngler på diget og på nogle lysninger i skoven.

Bøtøskoven er på 153 ha og udgør den nordlige del af Bøtø Plantage. Området blev tilplantet for cirka 100 år siden. Formålet var dengang blandt andet at beskytte de inddæmmede områder i Bøtø Nor mod sandflugt. De gamle skovfyr i skoven stammer fra den oprindelige tilplantning og er derfor over 100 år gamle. Mange af de yngre, tætte granbevoksninger er nu blevet fældet for at skabe en mere åben skov med en mere varieret natur og gode levesteder for mange arter.

Naturgenopretning

Skoven ved Bøtø skal udvikle sig til et varieret, åbent skovlandskab med gamle træer og buske, lysninger og vådområder og også åbne områder med enge og overdrev.

Mange af de tætte nåletræområder er i 2017 blevet fældet, men alle de gamle fyrre- og birketræer i området er bevaret. Den åbne skov med løvskov eller gammel fyrreskov blandet med enge, overdrev og mindre lysninger skal give bedre levevilkår for en lang række dyre- og plantearter bl.a.de sjældne  sommerfugle, fugle og flagermus i området. Fremover skal plejen af området ske ved naturens egne naturplejere. Størstedelen af området afgræsses af kvæg og vildheste. Det vil sikre, at de åbne områder i skoven ikke gror til igen. Skoven er indhegnet, men der er opsat låger og færiste, så publikum kan færdes frit.For at der kan komme mere vand i skoven, vil flere af grøfterne i de kommende år blive dækket til. Det skal hjælpe med at bevare områderne med birke- og ellesumpe.

Der er udpeget over 1000 træer, som skal bevares til naturligt forfald. De gamle træer skal give opholdssteder for flagermusene, men de gamle træer vil også give rum til svampe, insekter og hulrugende fugle.

Skoven ligger lige op til sommerhusområdet ved Marielyst. Det er derfor også et vigtigt formål, at åbne området op for offentlighedens adgang og skabe flere naturoplevelser, uden at det går ud over naturen.

Vildhestene

Der i november 2017 udsat vildheste i Bøtøskoven af racen konik. Konikheste har deres oprindelse i Polen. På polsk betyder ”kon” hest. Konikheste har man avlet på, så de ligner den oprindelige, vilde, europæiske hest – tarpanen. Tarpanen uddøde omkring år 1900. Konikheste findes i dag i flere europæiske naturreservater og er fritlevende i skovområderne mellem Polen og Hviderusland. I Bøtøskoven er der udsat en familiegruppe på otte heste bestående af en hingst, fem hopper og to føl. Hestene kommer fra et naturreservat i det nordlige Tyskland.

Hestene skal sammen med kvæg gå ude hele året og være naturens egne naturplejere. Dyrene skal ved at æde opvækst af buske og træer sikre, at arealerne ikke gror til igen, men at der bliver den rigtige balance mellem åbne græsarealer og områder med skov.

Unik beliggenhed

Med den meget sydlige placering – og sin beliggenhed i forhold til trækruten – kommer der her ofte arter, som er sjældne. Og når vi en gang imellem – især i varme perioder – oplever invasioner af insekter fra sydøst, er området ved Bøtø et af de første steder, de lander. Derfor kan man her finde sjældne, ynglende arter. Under fugletrækket kan man møde rastende spurvefugle i tusindvis i skoven og se ænder, gæs, traner og vadefugle, som søger føde i de nærliggende vådområder.

Særlig lokalitet for sommerfugle

På grund af den sydlige placering og det tørre klima har området en helt særlig betydning for dagsommerfugle. På en varm sommerdag kan der ses op til 40 arter af sommerfugle på diget og i skoven, og det gør området til en af de bedste sommerfuglelokaliteter i Danmark. Derfor er der nu skabt flere åbne områder og lysninger i området. I området har man fundet sjældne arter som for eksempel:

Sort ildfugl

Arten er udbredt på halvtørre overdrev i dele af Europa og Asien. Den har sit eneste kendte yngleområde i Danmark ved Bøtøskoven, der således ligger på artens nordgrænse. Larverne lever på planterne almindelig syre og rødknæ.

Spejlbredpande

Arten findes spredt i Europa. Efter ikke at være registreret i Danmark i over 20 år blev arten set igen på Møn i 2010, og i 2012 blev en stor bestand opdaget i Bøtø Plantage. Larverne lever på forskellige græsser og findes på tørre overdrevsarealer.

Violet perlemorsommerfugl

Arten er i Danmark kun set på diget ved Bøtø Plantage, hvor den blev registreret i 2003. Denne bestand menes at stamme fra dyr, der var blæst over Østersøen fra syd. I årene efter blev der set mange eksemplarer, men siden 2006 er den ikke observeret. Larverne lever på forskellige arter af viol eller stedmoderblomst.

Ved at genskabe flere områder med overdrev, enge og lysninger i skoven vil de sjældne sommerfuglearter få bedre levevilkår og flere arter vil forhåbentligt kunne genindvandre. Mange af de danske sommerfuglearter er generelt i tilbagegang, fordi der mangler skovlysninger og overdrev.

Sjældne fuglearter

Rødtoppet fuglekonge

Den rødtoppede fuglekonge havde tidligere et af sine få ynglesteder i landet i Bøtøskoven men er nu blevet mere almindelig. Den lever ofte i blandskov med nåletræer og løvtræer. I skoven ved Bøtø yngler den i den nordlige del ved digegraven. Dette område friholdes derfor for rydninger.

Sortstrubet bynkefugl

Arten er en meget sjælden ynglefugl i Østdanmark, men på diget foran skoven ved Bøtø er der en lille, fast bestand.

 

Kontaktpersoner

Mads Jakobsen
Chefkonsulent

Læs mere