Frank Ladegaard Erichsen
Bestyrelsesmedlem

Frank Ladegaard Erichsen har et Studenterkursus fra Aarhus Akademi og har siden arbejdet med restaurering af fredede bygninger i Norge. I 2005 købte han Kastaniegaarden på Djursland, hvorfra hele Danmark siden 2007 har lært ham at kende i selvforsyningsprogrammet ‘Bonderøven’, hvor han er vært og tilrettelægger. Frank Ladegaard Erichsen har udgivet to bøger om selvforsyning, og har siden 2013 arbejdet med at etablere Kastaniegaardens Uddannelsescenter, som har til formål at uddanne sine elever inden for traditionelle håndværk, bæredygtighed og bred naturforståelse.

Frank Erichsen er udpeget af daværende miljøminister Kirsten Brosbøl for en periode på 4 år. Frank tiltrådte posten d. 27/1-2015.