Nye medarbejdere og ny adresse

Fonden har pr. 1. oktober 2015 ansat to nye projektledere i sekretariatet: Louise Imer Nabe-Nielsen, cand. scient. i biologi fra Aarhus Universitet og Mads Jakobsen, cand.silv. fra Landbohøjskolen (i dag KU). Samtidig med ansættelsen af Mads og Louise har fonden etableret sit sekretariat i København på adressen Vodroffsvej 59, 1900 Frederiksberg ('Energiens Hus').

DDNF-1 DDNF-2 Louise kommer fra en stilling som seniorkonsulent og projektleder i Grontmij, og er derudover beskikket sagkyndig for Natur- og Miljøklagenævnet. Louise har tidligere været ansat på Aarhus Universitet, Skovskolen, Ringkøbing Amt, Roskilde Amt og Naturstyrelsen. Louise er 43 år, bor i Roskilde med sin familie.

Mads kommer fra en stilling som chefkonsulent i Miljøministeriet, hvor Mads har været mange år i forskellige enheder, herunder også på skovdistrikter ude i landet. Mads har også været rundt i verden på flere korttidsmissioner med Danida og Danced. Mads er 53 år, bor i Rådvad med sin kone og har to store børn.

Mads og Louise er bl.a. ansvarlige for udviklingen og styring af fondens projekter.